Fodsmerter

Ankelforstuvning kan komme ved at træde forkert, vrikke om på foden eller blive tacklet i sport. I langt de fleste tilfælde vil der være smerter på ydersiden af foden grundet overbelastning eller skader på ledbåndene, hvor symptomerne kan være smerter, hævelse, misfarvning og gangbesvær.

Man vil have sværere ved at bevæge foden de første 24-48 timer, og derefter er det vigtigt at man forsøger at genoprette normal bevægelse og gå så normalt som muligt. Kiropraktoren kan hjælpe med at sikre optimal bevægelse i ankelleddet, instruere i passende øvelser og rådgive til hverdagshåndtering.

Achillessenen dannes af lægmusklerne og sidder fast på bagsiden af hælknoglen.

Ved overbelastning kan det give smerter, hævelse og fortykkelse af den nederste del af senen. Smerterne kommer ved aktivitet, som er ofte værst i begyndelsen, hvorefter det lindres lidt ved opvarmning for så at blive værre igen ved vedvarende aktivitet.

Tilstanden kan komme akut i forbindelse med sport eller udvikle sig gradvist over længere tid. Aflastning, justering af aktivitet og forskellige former for muskelbehandling kan lindre smerterne, mens øvelser bruges til gradvist at genoptræne achillessenen.

Svangsenen sidder på undersiden af foden mellem fodfoden og hælknoglen og kan give smerter ved overbelastning – dette kaldes svangsenebetændelse eller plantar fasciitis.

Symptomerne er smerter ved direkte belastning som tryk, gang eller løb, men kan også give smerter og stivhed, når man skal ud af sengen om morgenen. Tilstanden udvikler sig gradvist over tid og mange går rundt med det i uger eller måneder før de opsøger behandling. Dårligt fodtøj, belastende aktiviteter, overvægt og fejlstillinger i foden kan øge risikoen for svangsenebetændelse.

Aflastning, justering af aktivitet og forskellige former for muskelbehandling kan lindre smerterne, mens øvelser bruges til gradvist at genoptræne svangsenen. Mange forveksler fejlagtigt svangsenebetændelse med hælspore. En hælspore er en udvækst på hælknoglen, som man godt kan have uden at opleve problemer med svangsenen.

Slidgigt (artrose) dækker blandt andet over ujævnheder og nedsat plads i kroppens led. Slidgigt kommer gradvist med alderen og alle får det i større eller mindre grad – dog kan der være stor forskel på hvor mange gener det giver fra person til person. Ofte vil der være et mønster af smerter ved begyndende aktivitet, så lindring efter nogen tid og så tiltagende smerter ved fortsat aktivitet.

Slidgigt i fod og tæer kommer gradvist over tid og kan give smerter, stivhed, hævelser i fodens led. Smerterne kommer som regel ved belastning, men i mere fremskredne tilfælde kan der også være smerter i hvile. Risikoen for slidgigt i foden øges ved overvægt, tidligere skader, andre gigtsygdomme og fejlstillinger i fødderne.

Ledfrigørende behandling og øvelser hos kiropraktoren fjerner ikke selve slidgigten, men kan hjælpe med at optimere bevægeligheden og få ro på smerterne. Tilpasset motion er anbefalet til at opretholde bevægelse i fødderne og det generelle helbred. Hvis man er overvægtig, bør man ligeledes prøve at tabe sig for at mindske belastningen, f.eks. ved hjælp af svømning eller cykling.

Der er 26 knogler i foden, som skal kunne bevæge sig i forhold til hinanden og ligesom i resten af kroppen, kan der opstå irritation og nedsat bevægelse i leddene imellem, Man kan opleve lokale smerter i fod og tæer samt stivhed som kan give besvær med hverdagsaktiviteter, sport eller at bruge bestemt fodtøj. Målet med behandlingen er at optimere bevægeligheden ved hjælp af ledfrigørende behandling eventuelt suppleret med simple øvelser.

Foden har 2 “buer” (en på langs og en på tværs), som opretholdes af knogler, ledbånd og sener. Disse buer sørger for stabilitet og fordeling af belastningen i foden. Ved nedsunken forfod er tværbuen “faldet sammen”, hvilket øger belastning og tryk på strukturerne i området. Ikke alle er generet af en nedsunken forfod, men nogle vil opleve smerter ved gang eller løb, som både kan sidde i selve forfoden, men også stråle ud mod tæerne. Med tiden kan der opstå hård hud på undersiden af foden, hvor den er sunket sammen, og man kan have besvær ved at gå i bestemt fodtøj. Tilstanden kan være medfødt, men ses ved stigende alder og overvægt.

Man skelner mellem om den nedsunkede fodfod er fleksibel (som kan rettes op) eller om den ikke er. Behandling kan bestå i justering af aktiviteter, ledfrigørende behandling og øvelser med henblik på at styrke fodens muskler. Korrekt fodtøj er vigtigt og speciallavede såler kan være gavnligt for nogle.

Under hælknoglen sidder en stødabsorberende pude, som kan blive udsat for overbelastning og dermed give anledning til smerter. Det ses typisk ved gentagne kraftige belastninger som spring eller fysisk arbejde, hvor hælen udsættes for mange stød.

Behandlingen består først og fremmest af aflastning, aktivitetsjustering og korrekt fodtøj med god støtte og støddæmpning omkring hælen. Behandling af sekundære smerter og nedsat bevægelighed i foden kan være relevant.