Lænd- og bækkensmerter

Slidgigt (artrose) dækker blandt andet over ujævnheder og nedsat plads i kroppens led. Slidgigt kommer gradvist med alderen og alle får det i større eller mindre grad – dog kan der være stor forskel på hvor mange gener det giver fra person til person. Ofte vil der være et mønster af smerter ved begyndende aktivitet – så lindring efter nogen tid – og så tiltagende smerter ved fortsat aktivitet.

Slidgigt kan give smerter og nedsat bevægelse i lændens led, hvilket også ofte fører til muskelsmerter omkring. I nogle tilfælde kan slidgigt medføre mindre plads til lændens nerver, hvilket kan skabe irritation omkring dem og give udstrålende smerter i balle, ben og fod.

Det er særlig vigtigt at man bevæger lænden hvis man har slidgigt. Ledfrigørende behandling og øvelser hos kiropraktoren fjerner ikke selve slidgigten, men kan hjælpe med at optimere bevægeligheden i lænden og få ro på smerterne.

Imellem ryghvirvlerne er der bruskskiver (diskus), som fungerer som ryggens støddæmpere. En diskus består af en hård skal og en blød kerne. Når man får en diskusprolaps i lænden, vil den bløde kerne blive presset igennem den hårde skal ud i rygmarvskanalen, hvilket kan skabe irritation i området eller trykke direkte på nerverne, som fortsætter videre ud i benet. Derfor kan en diskusprolaps i lænden både give smerter i lænden, benet og foden, hvor man også kan opleve sovende fornemmelse og nedsat kraft, som tegn på at nerven er irriteret.

Kiropraktorer håndterer ofte diskusprolapser og derfor er der et struktureret pakkeforløb, man kan komme i, hvilket også giver patienten et større tilskud fra sygesikringen. En diskusprolaps kan være meget smertefuld, men har god prognose og håndteres oftest uden operation.

Kiropraktoren kan hjælpe med smertelindrende behandling, øvelser og information om hvordan man skal forholde sig i hverdagen. Der vil løbende blive holdt øje med at symptomerne går den rigtige retning, og kiropraktoren kan henvise til MR-skanning og videre udredning i tilfælde med svære eller langvarige symptomer.

Spinalstenose betyder forsnævring i rygmarvskanalen og kommer oftest af aldersbetingede slidforandringer i ryggen – oftest i lænden. Det er ikke alle med spinalstenose som oplever gener, men i nogle tilfælde kan de snævre pladsforhold give irritation af nerverne, som kan både kan give rygsmerter, men også tunghed og smerter i benene. Bensmerterne kommer som regel når man går eller står oprejst, og kan lindres, hvis man sætter sig ned og læner sig forover. Folk med spinalstenose har typisk ikke problemer med at cykle, selvom at det kan være svært at gå.

Spinalstenose kommer gradvist over længere tid, men bliver ikke nødvendigvis værre over tid. Smerterne kan fylde mere i perioder og kiropraktorens behandling er med henblik på at optimere ryggens bevægelse og få ro på smerterne. Kiropraktoren vil ofte også rådgive i simple øvelser, man selv kan lave for at holde ryggen stærk og smidig.

Hos kiropraktoren er der et struktureret pakkeforløb til spinalstenose, hvilket også giver patienten et større tilskud fra sygesikringen. Der vil løbende blive holdt øje med at symptomerne går den rigtige retning, og kiropraktoren kan henvise til MRskanning og videre udredning i tilfælde med svære eller langvarige symptomer.

Iskias betyder teknisk set irritation af iskias-nerven, som udspringer fra lænden og fortsætter ned i hvert sit ben. I daglig tale bliver ”iskias” dog brugt til at beskrive den oplevelse af have lændesmerter som stråler ud i balle og ben. Der kan dog være flere årsager til udstrålende smerter i benet, og det er ikke nødvendigvis et problem med en nerve.

Mange mennesker søger kiropraktor på grund af udstrålende smerter i balle og ben. Behandlingen tilpasses årsagen, men vil oftest bestå af genoprettelse af normal bevægelse af ryggens led, muskelbehandling og relevante øvelser.

Sammenfald i ryggen kaldes også kompressionsfraktur og ses næsten altid hos ældre på grund af knogleskørhed. Knogleskørhed i sig selv giver ikke smerter, men gør at knoglerne nemmere brækker hvis man falder, hvor særligt ryggen, håndleddet og hoften er udsat.

Ved knogleskørhed kan sammenfald i ryggen også komme ved banale aktiviteter som f.eks. løft, vrid eller kraftig hosten. Smerterne kommer ofte pludseligt og er værre når man står og går, mens det kan lindres ved at ligge stille. Ved mistanke om sammenfald vil kiropraktoren tage et røntgenbillede, som kan be- eller afkræfte mistanken. Såfremt der er tale om sammenfald, vil kiropraktoren rådgive patienten i hvordan man skal forholde dig.

Er patienten ikke allerede udredt for knogleskørhed, vil kiropraktoren henvise til egen læge til videre undersøgelse.

Bækkensmerter er hyppige blandt gravide og kan både sidde foran ved kønsbenet og på bagsiden ved bækkenleddene. Hormonændringer i den gravide krop gør bækkenet mere bevægeligt, og da kvindens vægt samtidig bliver større i løbet af graviditeten, kan det medføre overbelastning på både led, ledbånd og muskler i området.

Målet for behandlingen er at lindre symptomerne frem mod fødslen. Stort set alle som oplever bækkenløsning bliver symptomfrie efter graviditeten.

Bækkenleddene (sacroilliacaleddene) er forbindelsen mellem korsbenet og bækkenet. Her kan der opstå en irritation eller dysfunktion, som både kan give lokale smerter lige omkring bækkenleddene, men nogle gange også trække ud mod lænden, ballen og benet. Det kan komme pludseligt i forbindelse med et løft eller vrid og kan føles som et hold i lænden.

Bækkenlåsning ses ofte hos kiropraktoren og kan afhjælpes med ledfrigørende behandling og relevant muskelbehandling.