Knæsmerter

Slidgigt (artrose) dækker blandt andet over ujævnheder og nedsat plads i kroppens led. Slidgigt kommer gradvist med alderen og alle får det i større eller mindre grad – dog kan der være stor forskel på hvor mange gener det giver fra person til person. Ofte vil der være et mønster af smerter ved begyndende aktivitet, så lindring efter nogen tid og så tiltagende smerter ved fortsat aktivitet.

Slidgigt i knæet kommer gradvist over tid og kan give smerter, stivhed, hævelse og ændring af knæets form. Smerterne kommer som regel ved belastning, men i mere fremskredne tilfælde kan der også være smerter i hvile. Risikoen for slidgigt i knæet øges ved f.eks. overvægt, tidligere knæskader, andre gigtsygdomme og hvis man er meget hjulbenet eller kalveknæet.

Ledfrigørende behandling og øvelser hos kiropraktoren fjerner ikke selve slidgigten, men kan hjælpe med at optimere bevægeligheden og få ro på smerterne. Tilpasset motion er anbefalet for at styrke knæet. Hvis man er overvægtig, bør man ligeledes prøve at tabe sig for at mindske belastningen f.eks. ved hjælp af svømning eller cykling.

Meniskerne er to C-formede bruskskiver i knæet, der fungerer som støddæmpere og stabilisatorer. Skader kan opstå ved pludselige vrid i knæet og kommer ofte i forbindelse med sport. Symptomerne kan være smerte, hævelse og følelse af at knæet “sætter sig fast”.

Ved akutte meniskskader skal man aflaste knæet i starten og derefter gradvist genoptræne det, hvilket kan tage flere måneder. Såfremt der er svære smerter eller knæet har tendens til at låse, kan det blive nødvendigt med operation.

Ledbånd i og omkring knæet er med til at holde det stabilt. De 4 store ledbånd er forreste og bagerste korsbånd samt inderste og yderste sideledbånd. Disse ledbånd kan blive overbelastet eller revet over i forbindelse med vrid i knæet, ulykker eller sportsskader. Ved akutte ledbåndsskader er det vigtigt at aflaste knæet.

Graden er skaden afgør om behandlingen kan klares med tilpasset aktivitet og øvelser eller om operation er nødvendig. I alle tilfælde vil træning være en vigtig del af behandlingen og den videre forebyggelse.

Muskel- og seneirritationer er årsager til mange knæsmerter.

Ved springerknæ sidder smerterne typisk lige under knæskallen grundet irritation af den sene, som forbinder lårmuskel, knæskal og underben. Dette kan komme af belastninger fra hop, landinger eller retningsskift i forbindelse med sport eller fritidsaktiviteter.

Ved løberknæ sidder smerterne på ydersiden af knæet grundet irritation af det senebånd, som sidder mellem hoftekammen og underbenet. Som navnet antyder kommer det som regel i forbindelse med løb og særligt ved længere distancer.

Ved muskel- og seneirritationer er den generelle tilgang først at få ro på smerterne gennem aktivitetsjustering og relevant smertelindrende behandling efterfulgt af genoptræning og tilbagevenden til vanlig aktivitet.

Forreste knæsmerter er ikke en diagnose i sig selv, men dækker over et mønster af symptomer i forbindelse med overbelastning og dysfunktion omkring knæskallen.

Det kan være grundet irritation af leddet mellem knæskallen og lårbenet, dårlig aktivering af knæ- og lårmuskulatur, slidforandringer eller bruskskader. Der ses typisk smerter bag eller omkring knæskallen ved aktivitet som løb og trappegang. Smerterne kan også udløses af at sidde med bøjede ben i længere tid f.eks. ved længere køreture. Ofte vil det være kommet af en overbelastning af knæet efter ændret vanlig aktivitet. Behandlingen har typisk fokus på aflastning,
aktivitetsjustering og genoptræning.

Osgood Schlatter er en inflammationstilstand i senen mellem knæskallen og underbensknoglen, som ses hos fysisk aktive børn mellem 9 og 14 år. Symptomerne er smerter ved fysisk aktivitet eller direkte tryk og der kan komme hævelse på forsiden af skinnebenet, hvor senen hæfter. Tilstanden hænger sammen med voksenalderen og går derfor over med tiden.

Behandlingen er rettet mod symptomlindring og kan være en kombination af aflastning, isposer, øvelser og smertestillende medicin efter behov.